Under overskriften ’Sammen for Børnene i Gaza’ samles en række af Danmarks mest anerkendte musikere til en stærk støttekoncert d. 24. juni 2025 på Bremen Teater, hvor der sættes fokus på den humanitære krise og de børn, der lider under konflikten i Gaza.
En lang række kunstnere har sagt ja til at optræde denne aften, ligesom Bremen Teater stiller deres rammer til rådighed for støttekoncerten.
Koncertens formål er at samle danskerne i solidaritet og støtte det akutte nødhjælpsarbejde gennem Red Barnet, der yder livsvigtig hjælp til børn i Gaza. Alle indtægter går ubeskåret til Red Barnets arbejde.
Johanne Schmidt-Nielsen vil være til stede, og hun er glad for, at musikerne vil støtte Gazas børn.
– Det er fuldstændig ufatteligt, det der sker i Gaza. Befolkningen, herunder hundredtusindevis af børn, er blevet udsultet gennem mange måneder, mens bombardementer har dræbt børn og skabt frygt. Kampene fortsætter på landjorden, hvor børn og familier bliver fordrevet fra de ruiner, de forsøger at genopbygge, og hvor de kæmper for at finde mad, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
– Sundhedsvæsnet er brudt sammen. Manglen på vand, mad og medicin er så omfattende, at familier spiser dyrefoder, græs og mel blandet op med sand for at blive mætte. Det er vigtigt, at vi står sammen om at hjælpe børnene i Gaza.”
– Det er i situationer som denne, hvor børn udsættes for krigens værste konsekvenser, at det er vigtigere end nogensinde at stå sammen og række hånden ud, siger Benjamin Koppel, initiativtager bag koncerten og tilføjer:
– Musik kan ikke standse krigen, men den kan samle os – og minde os om, at vi ikke må vende blikket væk, når uskyldige børn rammes.
Vi er på børnenes side - #Ikkeivoresnavn
Lineup:
Cæcilie Norby
Lars Danielsson
Signe Svendsen
Søren Sko
Ulla Koppel
Alberte Winding
Andreas Fuglebæk
Marie Carmen Koppel
Mames Babegenush
Bilal Irshed
Simona Abdallah
Anders Koppel
Benjamin Koppel
Søren Bebe
Kristoffer Sonne
Kasper Tagel
Sofie Gråbøl
Michael Møller
Dicte
Kjartan Arngrim
Kaya Brüel
Anne Dorte Michelsen
Johanne Schmidt-Nielsen
Alle kunstnere, barpersonale, afviklere, konduktører og teknisk personale arbejder frivilligt.
Arrangøren donerer hele nettoindtægten fra billetsalget (fratrukket moms og billetgebyr) til Red Barnet
Støttekoncerten 'Sammen for Børnene i Gaza' er arrangeret af:
Cowbell Music
Foto: MOHAMMED ZAANOUN/Middle East Images/AFP via Getty Images
Vi skyder indsamlingen i gang med støttekoncerten d. 24 juni og vil efterfølgende lade den køre i et par uger
Når du støtter vores katastrofe-indsamling, går pengene til børn ramt af krige, konflikter og naturkatastrofer.
Læs mere
HJÆLP BØRN I KRIG OG KATASTROFER