

Alle børn skal have og har ret til et godt børneliv!
Derfor samler vi ind via støttekoncerten "Pippins jul" på Café Hyggenygge d. 30/11/25, hvor alle indtægter fra salg af billetter, samt overskuddet fra salg af t-shirts og bøger går ubeskåret til Red barnet.
Vi håber derfor, at der er mange i nærområdet eller andre gode hjerter, som vil støtte vores initiativ til fordel for fattige børn i ind -og udland! Kan du ikke komme til koncerten, er du selvfølgelig også velkommen til at støtte indsamlingen alligevel - alle beløb tæller!
Mange hilsner
Emil Bryne Poulsen fra børneuniverset MusikFuglen og Kim Schou fra Dessertcaféen Hyggenygge i Valby
Som Lotte Kærså skrev det i sangen "Her bor jeg" fra 80érne - måske en af de bedste børnesange, som til dato er blevet skrevet:
Der er no'ed, jeg tænker på,
som jeg ikke ka' forstå
at ikke alle ka' få.
No'ed og bo i.
Både børn og voksne de har ret,
det skulle man tro.
Til en plads på vores jord,
hvor de ku' leve og bo.
Alle sku' ha' det godt
Ingen sku' bo i no'ed småt.
Hvis det regner ned og trækker inda' dør'n,
er det ikke steder for børn!
Hvis vi rammer 3000kr eller over, vil MusikFuglen gentage succesen med balladevideoer med Fuglen Pippin til foråret på YouTube (se MusikFuglens profil). I de forrige videoer vil Pippin ikke børstet tænder, sove eller gå på potte. Gad vide, hvad det næste bliver?
Red Barnet arbejder både i Danmark og ude i verden for at give børn og unge et bedre liv. Vi redder, beskytter og styrker børn, og vi kæmper for, at verden respekterer og beskytter alle børns rettigheder. Derfor er vi stolte af at sige, at vi altid er på børnenes side.
Læs mere