Kære grankøber.
Rundt om i Danmark bekæmper Red Barnet mobning i skolerne og hjælper børn fra sårbare familier ind i stærke lokale fællesskaber. Ude i verden sikrer Red Barnet børns overlevelse og skolegang trods klimakrise og krige. Det arbejde vil jeg gerne bakke op om.
Derfor har jeg lavet min egen indsamling til fordel for Red Barnet - og jeg håber du vil hjælpe. Dit bidrag - stort som lille - vil blive værdsat.
Giver du 95 kroner svarer det til, at Red Barnet kan købe antibiotika til at behandle 48 børn med lungebetændelse.